Hvad er en gispende vejrtraekning

Gisp (agonal vejrtrækning) kan forekomme under hjertestop og er en refleks i kroppen, når iltniveauet i hjernen er lavt. I denne blog fortæller vi dig præcis, hvad gisp eller agonal vejrtrækning er, og hvordan du genkender det.

Gispende vejrtrækning kan forekomme under kredsløbsstop på grund af iltmangel i hjernen. Som reaktion udfører din krop så at sige en sidste vejrtrækningsrefleks. Det viser sig som en støjende, rykvis og/eller uregelmæssig »vejrtrækning« (bemærk, at gisp ikke er effektiv vejrtrækning!). Det minder om en fisk på land, der gisper efter vejret. Ud over den støjende vejrtrækning kan huden i ansigtet blive bleg/grå. På grund af iltmangel kan kroppen også have krampagtige muskelsammentrækninger.

Gispende eller agonal vejrtrækning forekommer, ifølge undersøgelser, hos ca. 40 procent af alle tilfælde for hjertstop.

Hvad skal man gøre i tilfælde af gisp?

Ved agonal vejrtrækning, også kaldet gasping, er det vigtigt at ringe 1-1-2 med det samme, starte hjerte lunge redning og tilslutte en hjertestarter. Man følger de samme retningslinjer som ved manglende vejrtrækning. Der opstår ofte forvirring blandt omgivelserne i tilfælde af gisp; »trækker personen vejret eller ej?«. Det er vigtigt at genkende kendetegnene, konkludere, at det ikke er normal vejrtrækning, og handle med det samme. Ved at starte HLR så hurtigt som muligt øger du personens chance for at overleve.

Hvor længe varer gispende vejrtrækning?

Gisp varer ofte 30 sekunder til et minut, men i nogle tilfælde kan det vare endnu længere. Tøv ikke, ring 1-1-2 og start HLR med det samme. For selv under gispende vejrtrækning skal du starte HLR med det samme.

Er gispende vejrtrækning normal?

Vi kan ikke gentage det ofte nok: Gisp (agonal vejrtrækning) er ikke normal vejrtrækning! Det er en refleks i kroppen, der svarer til at gispe efter vejret. Der er stadig tale om kredsløbsstop.