Klassificering af hjertestarter (AED): Hvad betyder IP-værdien?

Alle hjertestartere på markedet er udstyret med en IP klassificering også kaldet IP værdien. Denne klassificering er utrolig vigtig da den angiver hvor modstandsdygtig hjertestarteren er overfor støv og fugt. IP-værdien (Ingress Protection) består af 2 cifre. Det første ciffer angiver hvor modstandsdygtig hjertestarteren er overfor støv, og det andet ciffer angiver modstandsdygtigheden overfor fugt. 

Det første ciffer som står for modstandsdygtigheden overfor støv måles på en skala fra 0 til og med 6, det andet ciffer som står for modstandsdygtigheden overfor vand og fugt måles på en skala fra 0 til og med 8. Disse 2 cifre kombineres til en IP-klassificeringsscore. Hvis en af de to cifre ikke er testet angives det med et X.

Ved køb af hjertestarter er det vigtigt at være opmærksom på IP-værdien, da den minimale IP værdi er afhængig af omgivelserne og placeringen af hjertestarteren.

Herunder en oversigt over cifrenes betydning:

Første ciffer: Beskyttelse mod indtrængning af partikler/støv

 

Niveau Beskrivelse IP-værdi Uddybelse
0 Ingen beskyttelse IP0X Ingen beskyttelse mod kontakt eller indtrængende emner
1 Beskyttet mod indtrængning af faste partikler større end 50 mm IP1X  
2 Beskyttet mod indtrængning af faste partikler større end 12 mm IP2X  
3 Beskyttet mod indtrængning af faste partikler større end 2,5 mm IP3X  
4 Beskyttet mod indtrængning af faste partikler større end 1 mm IP4X  
5 Beskyttelse mod indtrængning af støv IP5X  
6 Beskyttelse mod indtrængning af støv IP6X  

 

Andet ciffer: Beskyttelse mod væskeindtrængning

 

Niveau Beskrivelse IP-værdi Uddybelse
0 Ingen beskyttelse IPX0 Ingen beskyttelse mod vandindtrængning
1 Beskyttet mod vanddryp IPX1  
2 Beskyttet mod vanddryp, vippet 15º IPX2  
3 Beskyttet mod vandsprøjt IPX3 Vandsprøjt fra en vinkel på mindre end 60º som f.eks regnvejr
4 Beskyttet mod vandstænk fra alle retninger IPX4 Stænksikker
5 Beskyttet mod vandstråle IPX5  
6 Beskyttet mod højtryksvandstråle IPX6  
Nedsænkning op til 1 meter i 30 minutter IPX7 Vandtæt
8 Varig nedsænkning over 1 meter IPX8 Tryk vandtæt

 

Den højeste IP-klassificering en hjertestarter kan have er IP-55 eller IP-56. IP55 er den mest almindelige.  Disse hjertestartere er støvtætte og vandtætte, hvilket betyder at de kan bruges selv i (voldsomt) regnvejr. Leder du for eksempel efter en hjertestarter til en svømmehal eller en spa? Så vælg en hjertestarter med en IP-værdi på 55 eller 56. 

  • Klik her for hjertestartere med en lav IP-klassificering
  • Klik her for hjertestartere med en middel IP-klassificering
  • Klik her for hjertestartere med en høj IP-klassificering

En lavere IP-værdi gør ikke hjertestarteren uegnet. Det betyder bare at hjertestarteren er mindre sikker at bruge i nogle omgivelser. Hvis din hjertestarter skal bruges udendørs eller i industrielle omgivelser, så er det vigtigt at holde øje med IP-værdien.